I mit køleskab ender alle rester fra familiens middagsbord, nogle gange er der ikke meget tilbage, men i stedet for at smide det ud bruger jeg stort set alt hvad vi ikke selv får spist i hjemmebagte godbidder. Dette indlæg handler om hvordan jeg gør.
Jeg tager dåserne med kød, ost, æggerester som f.eks. gratin, ris, kartofler, pasta og grøntsager og putter det i en foodproceser. Har jeg næsten tomme bøtter med salsa, chilipasta, oliven, syltede peberfrugter – ja alt muligt – går det samme vej. Det eneste jeg undgår er syltetøj, kager og andet sukkerholdigt.
Jeg lader det hele køre til det er en ensartet tyk pasta. Så kommer den store køkkenmaskine frem og i bunden kommer jeg:
5-10g gær
1/2dl vand
1 spsk. Olie
½ tsk. Salt
Heri kommes kølesskabspastaen,
Et rundhåndet drys havregryn og groft mel af hvad der nu er i køkkenskabet.
Maskinen kører og der fyldes på af almindelig hvedemel til dejen er stadig er fugtig og let klistret.
Den skal kunne rulles ud mellem to stykker olierede bagepapir.
I dag havde jeg fået lyst til at lege med mine nye udstiksforme,
så den første portion dej lavede jeg lidt mere tør.
Almindeligvis ruller jeg bare en flade ud og skærer for med mit pizzahjul, ren frihånd.
Når kagerne er bagte ca. 15-20 min. varmluft, tages de ud af ovnen og køler lidt af før de brækkes fra hinanden.
Sådan ser det ud når dagens produktion er klar til tørring i ovnen ved 100 gr. Varmluft i ca. 2-4 timer alt efter godbiddernes tykkelse.
Familiehundene Speedy (den gule labrador) og Diesel (den hollandske kooikerhondje) venter på at kagerne kommer ud af ovnen, en sjælden ro indtager hundene på bagedagen.
Der falder altid noget af til Butikshunden Max
Jeg håber I kan bruge denne opskrift – alle familiens hunde elsker de her godbidder. Der er ingen af vores hunde, der lider af allergi. Derfor behøver jeg ikke tænke så meget over, hvad jeg bruger som bindemiddel. Har din hund allergier er du selvfølgeligt nødt til at prøve andre ting, hvis den ikke kan tåle hvede. Et forslag kan være at benytte den tørkost, som du giver din hund, kør det igennem foodprocessoren og du har nu et en form for mel, som du kan bruge i godbidder og lignende.
Zorro elsket også hjemmebag, er igang med at prøve at lave ingefær kage til ham fordi han gerne vil havde dem jeg køber selv….