Diesel elsker at stå mellem sin førers ben, masser af trykhed, når man er en smule bekymret

Hundeskolen: Diesels første Tricks

Vi har startet et tricks forløb for min mors hund Diesel, der er en Kooikerhondje. Diesel er en forsigtig hund, og det er håbet at trickstræning kan være med til at bygge hans selvtillid op.

Diesel elsker at stå mellem sin førers ben, masser af trykhed, når man er en smule bekymret
Diesel elsker at stå mellem sin førers ben, masser af trykhed, når man er en smule bekymret

I løbet af de næste måneder vil I kunne følge ham hen mod certificeringen som begynder trickshund og der falder nok et par tricks vejledninger af på vejen til jer derhjemme

Denne første kursusgang har vi fokuseret på hvordan vi motiverer med stemmen, der skal være glad og lys. De trick vi starter med er baseret på lokning, så man som helt ny begynder har får øvet sig i sammenhængen mellem det signal man giver hunden, det hunden gør, og det tidspunkt, hvor godbidden gives.

Vi starter med at arbejde med Sit. Det betyder ganske enkelt at hunden sætter sig ned, der hvor den er, og bliver siddende til den får lov til at gå. Det tager dog noget tid og øvelse før hunden når så langt, så vi fokuserer på hvordan vi bevæger hænderne i forhold til lokningen, da bliver til et håndtegn, som vi kan bruge senere hen, hvis vi ønsker det.Vi belønner ham siddende

Vi belønner ham siddende

 

Det næste, vi arbejder med er et trick vi kalder ”paws up” eller ”poterne op”. Det handler om at lære hunden, på kommando at sætte sine forpoter op på en ting, et møbel eller evt. ens forarm, når man er blevet dygtigere. Vi bruger en børnebalancebum fra IKEA.

Denne øvelse elsker Diesel, så det var svært at fange billeder af ham i processen. Dette trick danner grundlaget for en masse andre tricks, så som at kigge ned, mellem forbenene eller rulle på en tønde, som jeg måske skriver et indlæg om ved en senere lejlighed.

 

 

Et trick vi også arbejdede med er at snurre rundt i en cirkel. Det er et sjovt lille trick, især når hunden kan kæde flere sammen. Det er også en øvelse i Rally-Lydighed.

Her starter vi med at have hunden foran os. Med en godbid i hånden trækker vi hunden ud til siden og i en stor cirkel indtil vi kan belønne den inden foran navlen. Tænk store, langsomme og bløde armbevægelser.

De fleste hunde har en side som de foretrækker at snurre til. Jeg vil anbefale jer, at fokusere på at indlære tricket til denne side, indtil hunden virkelig har forstået hvad det går ud på. Derefter kan I begynde at arbejde til den anden side.

Er du blevet interesseret i Trick træning med din hund? Så kan du læse mere om vores kurser her

Til afslutning skal det lige sigen, at der selvfølgeligt altid er tid til et lille nus.

Skriv et svar