Max på Eventyr: Aalborg Zoo

Vi er så heldige, at vi bor tæt på Aalborg Zoo, hvor hunde er velkomne. Derfor har vi i flere år haft årskort til parken, så vi kan komme der ofte med vores små firben.

De mange spændende dufte og synsindtryk er med til at gøre dem godt trætte, og derfor er det en super ting at gøre med jævne mellemrum hvis man har muligheden. Forleden dag var vi så afsted igen, og det var første gang i et halvårstid, da vi som regel prøver at undgå højsæsonen, da de mange mennesker gør det noget mere besværligt. Det var en rigtig god dag, vi havde valgt, for der var ikke ret mange mennesker i haven, mens vi var der. Da Diesel ikke er mere en tre en halv måned gammel, var det hans første oplevelse af Zoo.

Han var dog ikke helt sikker på, at han synes det var en god idé, at gå rundt derinde, og fandt hurtigt et spor, man kunne følge hen til udgangen… Med godbidder fik vi ham dog overbevist om, at det ikke var helt så farligt, som han troede.

Første stop var chimpanserne, og de små hunde synes begge, at det var meget spændende

Hunde i zoologisk have
Jette viser Max og Diesel chimpanserne
Kooikerhondje ser på Chimpanser
Diesel sad længe og så koncentreret over på chimpanserne
Chimpanse i Aalborg Zoo
Lige et hurtigt nærbillede af hvad der havde fanget opmærksomheden

Begge hundene synes chimpanserne var meget spændende, da der både var noget for synet og lugtesansen. Isbjørnen var vores næste stop, og her kunne man tydeligt se, at Max, som er en Shih Tzu, bruger øjnene mere en Diesel, som er en Kooikerhondje. Selvom isbjørnen ikke stod så langt fra glasset, fangede den absolut ikke Diesels interesse.

Shih Tzu i Zoo
Max kigger ind til isbjørnen.
Shih Tzu og isbjørn
Max var nødt til at komme helt tæt på glasset, før han var tilfreds.

Max er syg med giraffer, det er absolut hans yndlingsdyr, og han trækker gerne hele vejen gennem zoo får at nå ned til dem. Desværre var de på den anden side af savannen, så han fik ikke mulighed for at komme så tæt på dem, som han gerne vil. På vejen derover mødte vi dog en struds, som de to små var meget benovede over.

hunde møder struds
Nogle fugle er dog ligegodt for store at jagte!

Som det sidste større stop var vi en tur forbi pingvinerne og søløverne. Dette er også et favoritsted på grund af lugten af hav og fisk, som er meget anderledes, end resten af zoo. Her kan de små hunde næsten ikke se noget, på grund af høje barrierer, men snuderne fungerer, og man kan høre, hvor højt, de snuser for at finde ud af hvad duften er.

Hund dufter til pingviner
Diesel prøver at identificere den nye spændende duft – pingviner

Skriv et svar