Max på trappen

Førstehjælp til hunde og en lang pause

Der har været stille her på bloggen de sidste par måneder. I starten af september kom min hund slemt til skade. Han fik et øjenfremfald på det ene øje, hvilket betyder at øjet hopper ud. Dette er en stor risiko på hunde med store øjne og flade ansigter. Herefter fulgte en rigtig slem periode, hvor vi prøvede at redde øjet. Den lille fyr var igennem en masse operationer, fik en utrolig stor mænge medicin, og oplevede næsten alle de komplikationer, man kan tænke sig. Efter flere uger med næsten daglige besøg hos dyrlægen, var vi desværre nød til at fjerne hans ene øje. Det er nu en måneds tid siden den sidste operation, hvor det andet øje også blev gjort mindre, og Max har det rigtig godt. Han er sit gamle, glade jeg, dog er han ikke helt så god til at hoppe op og ned, som han var før, men vi arbejder på sagen.

Max på trappen

 

Denne oplevelse har dog fået mig til at tænke på hvad man kan gøre for at være forberedt på at ens kæledyr kommer til skade. Jeg vil dog altid anbefale, at man, hvis man er det mindste i tvivl om sit kæledyrs tilstand, søger hjælp hos dyrlægen.

Mange af de råd jeg kommer med her er fra Dyrefondets folder ”Førstehjælp til hund og kat”, som kan downloades fra deres hjemmeside.

Du bør altid være opmærksom på, at et tilskadekommet dyr, kan bide og kradse – også hvis det er dit eget dyr. Håndter dyret med forsigtighed og læg eventuelt en snudesele eller mundkurv på hunden, hvis det er nødvendigt. Når du skal transportere din hund til dyrlægen, hold ham varm med et tæppe eller en jakke.

På min telefon har jeg en App. der hedder MyPetVet. Den er gratis og findes både til Iphone og Android. I denne app, kan man finde råd til de mindst almindelige symptomer, som kæledyr udviser og hvorvidt det vil være en god idé at gå til dyrlæge. Der er desuden en liste af dyrlæge i det nærmeste område, som man kan få frem på et kort, hvilket er rigtig smart, hvis man er udenbys med sin hund og har akut brug for den nærmeste dyrlæge. Jeg har taget et par screenshots af appen, så I kan se, hvad jeg taler om.

MyPetVet oversigt MyPetVet symptomer MyPetVet anbefalingside Dyrlæge Oversigt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg vil desuden på det varmeste anbefale, at I læser folderen, der også indeholder vejledninger til kunstigt åndedræt og hjertemassage.

I hjemmeapoteket på man også have ting til sin hund. Husk ikke at bruge menneskemedicin, med mindre det er på dyrlægens anbefaling. Her er nogle af de ting, jeg har:

  • Blødgørende salve til brug på tørre poter og hudområder.
  • 0,05% klorhexidin opløsning til overfladisk desinfektion
  • Klorhexidinsalve til desinfektion af overfladiske, rengjordte skrammer
  • Vat, tamponer, gazebind og en sok til beskyttelse af en tilskadekommet pote
  • Pincet, flåttang, negleklipper, og en saks til klipning af forbindsstoffer
  • Flåt og tægemedikamenter efter sæson

Vil du starte dit hjemmeapotek til din hund? Så vil jeg varmt anbefale denne førstehjælpspakke fra Trixie, der indeholder det meste af det du skal bruge, hvis uheldet skulle være ude. Det hele er samlet i en praktisk taske, der endda kan fastgøres til en bælte, hvis man har behov for at tage sættet med.

Som nævnt i starten af indlægget er Max nu frisk igen, og han har været til frisøren og fået alt pelsen til at være samme længde. Han vil ikke anbefale at bruge dyrlægen som frisør. På billederne herunder, kan I se hvordan han var klippet af dyrlægen efter den sidste operation. Billederne er taget ca. 14 dage efter operationen, hvor han endelig har fået den skærm, der har beskytte øjenområderne af.

Max Frisure Max Frisure Max Frisure

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg vender snart tilbage med en masse nye indlæg omkring træning, og sjov med hunde.

Skriv et svar