Der har været stille på bloggen et stykke tid. Vi har haft rygende travlt i forbindelse med åbningen af vores første butik. Det er nu lykkedes, og der er ved at komme lidt ro på tingene, så nu er det tid til at få bloggen på ret spor igen.
I dag har jeg en anmeldes af et nyt stykke hundelegetøj til jer. Max og jeg har i en lille uge leget med den nye Memory Trainer fra Trixie.
Det er en godbidsautomat med en udløser, der kan virke på op til 40 meters afstand. Selve automaten er af kraftig plastik, og virker til at være af en udmærket kvalitet.
Til udløseren medfølger der en gummiring, der er med til at stabilisere den, hvis man stiller den på et gulv, en sugekop, så man kan sætte den fast på en rude og et jordspyd, så man kan sætte den fast udendørs. Max og jeg har prøvet alle sammen, bortset fra jordspyddet, da det har været en smule koldt til at lege udenfor på det sidste.
I automaten er der en tromle, som man putter godbidderne, eller måske hundens foder i. Den kan tages ud, så det bliver lettere at fylde den, eller hvis man synes den trænger til at blive gjort ren.
Der følger instruktioner med om hvordan man skal starte legen med at indlære udløseren – det foregår på samme måde, som når man indlærer en klikker. I begyndelsen holder man udløseren hen til hunden, med lidt held bliver der trykket det rigtige sted og man giver derefter en godbid, som man har i hånden. Dette gentager man en del gange, indtil hunden har forstået at lyden betyder, at der er en godbid.
Derefter kobler man det på automaten, ved at placere udløseren tæt på den og så kan man stille og rolig bygge afstand på, for at gøre udfordringen større. Min plan er at Max skal have udløseren et sted i butikken og automaten så langt fra den så muligt, så han kan løbe lidt frem og tilbage. Det er dog ikke lige i nærmeste fremtid, for de enkelte trin tager længere tid en man måske kunne forvente (det kan selvfølgeligt også være, at Max ikke er den skarpeste kniv i skuffen).
Det var en udfordring at fotografere Max mens han leger, for der var rigtig meget fart på ham. Han synes det er rigtig sjovt. Det betyder dog også, at udløseren i kampens hede er blevet kastet noget frem og tilbage. Det er i mine øjne et af de største problemer med spillet.
Jeg synes Memory Trainer er et rigtig sjovt aktiveringsspil, det er masser af udfordringer i det. Man skal dog være opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er let for hunden, og Trixie lægger også op til at det er for viderekomne (indenfor aktiveringsspil). Jeg vil dog mene, at de fleste madglade hunde vil synes det her er sjovt, men man kan jo aldrig vide.
Det praktiske
Trixie Memory Trainer
Pris: fra 499,-
Hvor kan man købe det: I mange dyrehandlere eller lige her i vores shop – www.dinhundeservice.dk
Gad godt prøv det med Zorro… men det lidt mange penge når man ikke ved om det fanger ham + han ville nok smide rundt med den (og det den da for dyr til)