I et længere stykke tid har jeg arbejdet hårdt på at blive CTDI (certificeret trickhunde instruktør). Det er nu endeligt lykkedes og eksamensbeviset er i hus!
Det er dog ikke kun mig, der har arbejdet hårdt. Max, min Shih Tzu, har også måtte hårdt på arbejde for at opnå de første to niveauer af Trick Hunde Certificeringen – hvilket er et krav, for at man kan blive instruktør. Heldigvis er den lille basse en arbejdsglad størrelse, der bare elsker tricks. Han kan nu cirka tredive af slagsen, så der er altid lidt at hive frem, hvis vi skal have en hurtig træning.
Det kan være du spørger dig selv, hvorfor vælge at bruge penge på at få sin hund certificeret? Erfaring viser, at hundefolk arbejder mere fokuseret, når de har en reelt mål, som en konkurrence, prøve eller certificering at arbejde hen i mod. I løbet af de næste måneder, kan I følge Diesel, mens han arbejder hen imod sin begynder certificering!
Har du fået lyst til at prøve kræfter med tricktræning, kan du læse mere om den individuelle træning, vi tilbyder her
Paws UP
Jeg vil lige give et hurtigt indblik i hvordan man kan lære en hund, at sætte forpoterne op på noget på kommando. Det er et af de første trick, vi lærer på begynderkurset!
Vi lærer hunden dette trick ved hjælp af lokning. Det er vigtigt, at du husker at give hunden godbidden, mens den har poterne oppe, så den kan forbinde de to ting til hinanden.
Start med at have hunden stående på den modsatte side af genstanden, vi bruger en balancebom fra IKEA. Tag en godbid i den ene hånd, og lok hunden til at sætte sine poter op.
Giv en belønning eller to når hunden står med forpoterne oppe på bommen, så han kommer til at forbinde det med noget, der er rigtig godt. Når han glad sætter forpoterne op, kan du tilføje en kommando, hvilket kunne være “op”.
Gentag dette 4-5 gange ad gangen, og I har hurtigt lært dette trick.